Klimastrategi 2026 - vær med i dialogen
Fredericia Kommune har udarbejdet et forslag til Klimastrategi 2026 med en tilhørende handleplan, som nu er i offentlig høring. Strategien beskriver, hvordan vi vil arbejde for at reducere kommunens drivhusgasudledning, styrke klimatilpasningen og understøtte den grønne omstilling frem mod 2040.
Vi inviterer dig til at gå på opdagelse i strategien og være med i dialogen.
Se Klimastrategi 2026 og den tilhørende handleplan her
På denne side kan du:
- kort læse om klimastrategiens temaer
- stille spørgsmål og blive klogere på strategiens indhold
- dele idéer og forslag til, hvordan vi kan styrke klimaindsatsen i Fredericia
- bidrage med erfaringer og inspiration til konkrete handlinger i hverdagen.
God dialog – to måder at bidrage på
Her på dialogportalen vil vi gerne have en nysgerrig og konstruktiv dialog om klimastrategien. Her er der plads til spørgsmål, idéer, kommentarer og forslag til, hvordan vi sammen kan styrke den grønne omstilling i Fredericia.
Ønsker du at sende bemærkninger eller ændringsforslag af politisk karakter ind til klimastrategien, skal de sendes som et formelt høringssvar til klimastrategi2026@fredericia.dk.
På den måde sikrer vi, at alle høringssvar indgår i den politiske behandling.
Kom med til arrangementerne
I høringsperioden inviterer vi også til to arrangementer, hvor du kan høre mere om klimastrategien og møde andre med interesse for den grønne omstilling.
Borgermøde 3. september kl. 16.30-19.30: Inspiration til meningsfuld handling.
Erhvervsmøde 2. september kl. 7.30-9.00: Fremtidens Fredericia – Klima, kompetencer og konkurrencekraft
Deltag i dialogen
Nedenfor kan du læse mere om strategiens temaer og finde inspiration til input.
Vi glæder os til at høre dine spørgsmål, idéer og forslag. Vi læser med og svarer løbende, når vi kan.
Faser
Input til ny klimastrategi
Her kan du se et overblik over strategiens temaer. Spørgsmålene er blot til inspiration.
Vi ønsker en åben og konstruktiv dialog, hvor alle kan bidrage med viden, erfaringer og forslag til konkrete handlinger. Dialogen handler om at blive klogere sammen.
Dine input bliver samlet og indgår i det videre arbejde med klimastrategien og klimarettede indsatser i hele kommunen. Klik på knappen "Kom med dit bidrag" for at kommentere og dele dine spørgsmål eller ideer.
Klimastrategiens temaer
1. Energi og grøn omstilling
Den største del af Fredericias CO₂-udledning kommer fra energi og industri. Derfor er omstillingen til vedvarende energi, energieffektivisering, grønne brændstoffer og et stærkt energisystem afgørende for, at vi når vores klimamål.
Hvilke muligheder og idéer ser du for at styrke den grønne omstilling i Fredericia?
2. Mobilitet
Transport står for en stor del af kommunens udledninger. Vi arbejder for, at det bliver lettere at vælge cyklen, den kollektive transport og andre klimavenlige transportformer, samtidig med at transporten elektrificeres.
Hvordan kan vi gøre det lettere at vælge grøn transport i Fredericia?
3. Arealer med plads til den grønne omstilling
Arealer er en begrænset ressource, og de spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Vi skal skabe plads til vedvarende energi, klimatilpasning, CO₂-optag, erhvervsudvikling og attraktive by- og naturområder. Derfor er det vigtigt at tænke arealanvendelsen sammen på tværs af hensyn og interesser.
Hvordan kan vi udvikle Fredericias arealer, så de bedst understøtter klimaet og fremtidens behov?
4. Kommunen som virksomhed
Fredericia Kommune ønsker at gå forrest i den grønne omstilling gennem energieffektive bygninger, grønne indkøb, bæredygtigt byggeri og fossilfri transport.
Har du idéer til, hvordan kommunen som virksomhed kan reducere sit klimaaftryk yderligere?
5. Affald og ressourcer
I Fredericia Kommune er vi meget stærke på genbrug og overgår allerede EU's fremtidige klimamål. Når vi genbruger materialer, reducerer madspild og udnytter ressourcerne bedre, mindsker vi både CO₂-udledningen og forbruget af nye råstoffer.
Hvad kan vi gøre for at styrke genbrug og genanvendelse yderligere i Fredericia?
6. Klimatilpasning
Klimaforandringerne betyder mere regn, højere vandstand og flere ekstreme vejrhændelser. Derfor arbejder vi med løsninger, der kan beskytte mennesker, bygninger og natur.
Hvor ser du de vigtigste udfordringer – og de bedste løsninger – for klimatilpasning i Fredericia?
7. Borgernes rolle
Den grønne omstilling lykkes bedst, når vi løfter den sammen. Små og store valg i hverdagen kan tilsammen gøre en stor forskel.
Hvad inspirerer dig til at handle mere bæredygtigt – og hvordan kan kommunen understøtte det?
8. Forbrug og klima
En stor del af vores klimaaftryk stammer fra de varer og tjenester, vi forbruger. Derfor handler den grønne omstilling også om de valg, vi træffer som forbrugere.
Hvordan kan vi, både som borgere og virksomheder, mindske det aftryk vores forbrug medfører?
0 bidrag
Filtre
Idéer i alt: 0Ingen tilgængelige værdier.

